Vejen Station i 1980'erne

Vejen Station

På jernbanelinjen mellem Lunderskov og Esbjerg ligger Vejen station. Stationen gør sig bemærket ved at meget er bevaret i original stil, og da disse billeder blev taget var stationens gamle mekaniske sikringsanlæg fra begyndelsen af 1900 tallet stadigt i brug.

On the railway line between Lunderskov and Esbjerg, Vejen station is found. It is remarkable, being kept to a high degree in original style. When thee pictures were taken, the old interlock system from the start of the 1900's was still in use.

Også ventesalen har beholdt stilen, trods mange DSB-designprogrammer.
Also the waiting room has survived several DSB-design attacks

Pakhuset som var af træ og sidesporet hen til det, er dog fjernet. Nu er der rutebilholdeplads på stedet.
The storehouse, made of wood, and the siding to it has been removed The area is now used for bus station.

Trafikken varetoges af MR tog til Esbjerg og Fredericia, og Prototypelyntog eller Ma til København, eller Esbjerg (- Struer).

The traffic was taken care by MR motorcars to Esbjerg and Fredericia, and fast train sets to Copenhagen and Esbjerg (-Struer)

I 1980'erne var der også mange godstog på strækningen, både med gods til Vejen, og ikke mindst havnen i Esbjerg. I 2009 kører der ikke længere planmæssige godstog på banen.
In the 1980's freight trains were common, both local ones to Vejen, andnot least to the harbour in Esbjerg. In 2009, no regular freight trains are to be found anymore.

Selvom Vejen var og er en betydningsfuld station på banen, er der tog der ikke standser her. Her ses bådtoget Englænderen passere stationen ved middagstid.
Even if Vejen is an important station on the line, some few trains pass trough without stop. Here is the boat train Englænderen seen during passage at noon.

Også nabostationen Brørup modtog gods pr. bane. Her ses et lille lokalgodstog til Brørup, fremført af den lille rangertraktor som var hjemhørende i Vejen. De større godstog standsede ikke i Brørup, gods til og fra Brørup blev udvekslet via Vejen. Strækningskørsel med den lille maskine var noget af en oplevelse, og larmen var kolossal, i det mindste indtil den var kommet nok i fart til at kunne skifte gear.

Also the neighbouring station Brørup recieved railway freight, this being delivered in Vejen, and transported the last distance by the little switching engine. Running the main line with that little thing was a noisy adventure.

Stationens vestlige ende med "Post 2" der styrer stationens vestlige signaler og sporskifter, og østenden, hvor det yderste spor til venstre som rangermasknen holder på er rester af den tidligere privatbane TKVJ til Gesten.

The westend of the station, with "Post 2" taking care of the signals and switches of the westend of the station. In the eastend, a trackremain from the former private railway TKVJ can be seen to the left, the swither takes a small break on that track.

Det gamle centralapparat var det sidste med ekstern blokpost i fuld drift. Et andet anlæg i Tønder var kun i meget begrænset brug. Her ses kommandoposten, hvor signaler og sporskifter i stationens østlige betjenes. Stationens vestende varetages af Post 2, som tildeles tilladelser til bestemte signalgivninger ved at der i Post 2 frigives låsemagneter med en induktor fra kommandoposten, dette ses i venstre side af billederne.

The command interlock system, also taking care of the signals and switches of the east end of the station. The west part is controlled by Post 2, which is given permissions by releasing lock magnets with an inductor, this system is the seen in the left part of the pictures.

Sporskifter og signaler står i forbindelse med centralapparat, eller Post 2 via lange trådtræk. Sporskifterne kunne være tunge at betjene, særligt i frost. Men i reglen var det muligt evt med en hjælper at omstille sporskifter selv i sne. På nabostationen Lunderskov havde man oftere problemer med de elektriske sporskifter end i Vejen.

Signals and swithe stood in connection with the interlock systems trough long steel wires. The swithes could be heavy to handle, specially in cold weather. Nevertheless, they could be swithced even if the snow caused problems, sometimes a helping had coul dmake the difference. The neighbouring Lunderskov station had more problems with the electical switches there.

Fra kommandoposten sættes der signal til tog fra Esjerg

From the Command post the signal for a train from Esbjerg is set.

Post 2, som varetog stationens vestende. Denne post stod ikke i kontakt med nabostationer, og var ikke involveret i togfølge, dette skulle kommandoposten varetage. I post 2 sad en mand på vagt, til at stille signaler. Ofte var det et halvt minuts arbejde, to gange på en time, sommetider noget rangering, men ellers meget ventetid.
Post 2, in care of the west end of the station. This post was not directly involved in train safety messaging, as that was taken care of by the command post. In Post 2 a man was ready to set signals some half minute of work twice an hour, besides some switching now and then. But still a lot of waiting time.

En normal, tilfældig hverdag i 1980'erne startede kl 5:15, hvor stationsbestyreren mødte på arbejde, det samme gjorde manden der skulle sidde vagt i post 2. Hele natten havde signalerne for begge retninger stået på gennemkørsel, og meldetelefonen været stillet igennem således at Lunderskov og Brørup meldte tog direkte til hinanden. På det tidspukt var Brørup døgnbetjent, fordi banen her blev enkeltsporet indtil Bramming.
Efter en opringing via DSB's interne telefonnet, til nabostationerne blev der fra stationens pengeskab hentet to store messngnøgler frem, og sat i centralapparatet. Ved at dreje dem, kunne to andre nøgler udtages, dem skulle manden som skulle sidde vagt i post 2 have med, og sætte i apparatet derude. Snart kunne man høre og se blokposten aflåse sine signaler når de var blevet sat på stop. Nu kunne meldetelefonen aktiveres. Det ville den også kunne i nødstilfælde under ubetjent station, men så ville en vedvarende klokkeringning advare om at stationen ikke var sat til at være togfølgestation. Rangerpersonalet mødte nu op, og snart vågnede også rangertraktoren, en lille "Köf".
Inden kl. 6 kom dagens første godstog fra Fredericia, som skulle ind i spor 1, ofte fremfort af en My. Den blev frakoblet, og rangermaskinen gik i gang med at adskille toget. My'en blev koblet til en personvogn der havde overnattet i Vejen, og returnerede til Fredericia som lokaltog.
Snart kom posttoget, dette tog man ind i spor 1 for at slippe for at skulle have postbilen over på perron 2, men hvis godstoget som tidligere var ankommet i spor 1 endnu ikke var skilt helt ad måtte man alligevel ty til spor 2. Der blev læsset post af, og snart kunne dette tog fortsætte. Det var officielt udelukkende et posttog, men der var altid en personvogn med som brugtes af pendlere. Toget stod dog ikke i publikumskøreplanen.
I løbet af morgenen tog rangermasinen ud til FDB med vogne fra godstoget, disse der indeholdt fødevarer havde høj prioritet. Senere på dagen skulle den lille maskine en tur til Brørup med et lille træk vogne. Formiddagen var travlt, med passagerer der skulle ud at rejse, ind og udskrivning af rejsegods, bestilling af vogne til banens godskunder. Nu og da tikkede fjernskiveren meddelelser om særtog, eller savnet rejsegods.
Omkring middagstid faldt det hele lidt til ro. Rangermaskinen havde ikke meget mere at lave, og der var kun et enkelt lyntog som mest satte passagerer af, og et gennemkørende eksprestog, Englænderen mod Esbjerg.
I løbet af eftermiddagen begyndte aktiviteterne igen at tage til, afhentning af pladsreservation og biletter til aftenlyntoget, telefonisk bestilling af biletter til tog eller bilfærgen over storebælt. Rangermaskinen tog ud for at flytte vogne ved Alfa Margarinefabrikken, FDB og Phoenix. Eterhånden havde den vogne med hjem som blev stillet i rækkefølge til aftenens godstog. Den tidlige aften var travl, der var passagerer til lyntoget, og godstoget skulle klargøres. Midt i alt det kom posttoget til Fredericia, som nu også havde personvogne med, helt officielt. Eftersom spor 1 nu var optaget af de vogne der skulle med godstoget senere, måtte postbilen over på perron 2. Kort efter posttogets afgang kom der et godstog som måtte tage en omvej ind i spor 1, idet stationen dengang led under at sporene ikke var lange nok til at tage længere godstog. At sætte udkørse fra spor 1 til Fredericia krævede kræfter, der skulle omlægges 4 sporskifter, og låses sporskifter. Når godstoget var kørt indfandt der sig en vis ro. Rangerpersonalet tog hjem. Der var dog stadig noget stykgods at ekspedere, dette blev læsset på et ordinært persontog med en ekstra rejsegodsvogn.
I endnu et par timer var Vejen station betjent som togfølgestation, men billetsalget lukket, og telefonsvareren sat til. Efterhånden blev lyset tændt på perroner og forplads, hvor der var brug for det. Det skete fra et stort panel med afbrydere på væggen modsat centralapparatet. Ventetiden for stationsbestyreren mellem sikkerhedsopgaver blev brugt til at gøre dagens regnskab op.
Ved 2130 tiden blev der ringet til Post 2, og nabostationerne, og herefter blev signalerne sat på gennemkørsel. Manden fra post 2 kom ind med sine nøgler, som blev låst i centralapparatet, og de to andre nøgler udtaget, og anbragt i stationens pengeskab. Herefter blev der lukket og låset, natteroen kunne indfinde sig på Vejen station - dog nu og da forstyrret af et standsende persontog, eller et gennemkørende godstog.

Tilbage