For at vise lidt om hvordan nogen af de optagelser der er her på siden er opstået, beskrives her lidt af arbejdet der ligger bag. Det er ikke en opskrift på hvordan man skal gøre, for det har også noget med erfaring at gøre. Men det kan vise hvor meget forberedelse der sommetider ligger bag en optagelse.
Timelapse, eller Stop Motion består i at optage en række enkeltbilleder med et bestemt tidsinterval, og derefter samle disse til en film. Her bruger jeg programmet Stop Motion Pro, det er bl.a. brugt til at lave serien Vallace og Grommit.
Udendørs er det nødvendigt at beskytte udstyret mod vejr og nysgerrige blikke. Til det formål anvender jeg en værktøjskasse som er indrettet med hul og montage til kamera, samt vandtætte udvendige betjeninger og andre fornødenheder. Værktøjskassen er kamouflagemalet og regntæt. Udover kameraet indeholder kassen aggregater til spændingsforsyning og intervaltimere, samt en nyttig indretnng til at sikre dugfri linse på kameraet. Desuden kan udstyret sættes til at starte og stoppe af sig selv på et givet tidspunkt.
Intervallerne mellem hver optagelse styres automatisk, og oftest kan processen passe sig selv. Men man skal være opmærksom på hvad der evt kan forstyrre optagelserne, det kan være blæst, regn, uvedkommende lys og meget mere.
Bøgebladene som springer ud, kunne ikke have været taget i naturen. Dagslyset varer ikke længe nok, og flytter sig. Desuden ville blæst have flyttet på bladene og gjort optagelsen meget urolig.
I stedet blev en bøgegren taget med hjem og sat i et glas vand i mit laboratorium. Som baggrund andvendes et uskarpt foto af skovbund med anemoner. Der lægges lys på med egnede lamper, og så sættes et kamera til at tage billeder med passende mellemrum. Et vindue afdækkedes for at udefra kommende lys ikke skulle forstyrre. Derefter kunne processen passe sig selv.
Efter optagelsen blev de optagne billeder samlet til en film, og derefter blev filmen reidgeret således at overflødige optagelser i starten og slutningen kunne undgås.
I stedet for timelapse, kan kasen også monteres med en lyndetektor, hvis der skal optages lyn, Kassen kan holde udstyret tørt under en tordenbyge.
Timelapseenheden placeret ude i naturen.
Timelapse - "Værktøjskassen" med dens indhold, klar til brug.
Om natten kan jeg sætte timelapse enheden til at forsøge at fange lyn på steder hvor jeg ikke selv vil opholde mig når det går løs. Om natten kan man bruge længere eksponeringstid, og så er chancerne for at fange noget større. Det er sværere at fange lyn i dagslys, fordi eksponeringstiden skal være kortere. Man kan da godt knipse løs i håb om at fange noget, men man risikerer at skulle søge efter ét billed ud af 5000 bagefter.
I stedet har jeg lavet en lyndetektor som kan aktivere kameraet når der er et lyn. Det kræver et kamera der kan arbejde hurtigt, og helst mere end det.
Lyndetektoren er indrettet til at kommunikere med kameraet, så den først aktiverer igen når kameraet er klar til nye optagelser. Desuden kan den gå i dvale, sådan at lyndetektoren med kamera kan opsættes på steder hvor det vil være farligt at opholde sig under et uvejr, og systemet aktiveres først når uvejret begynder. Derved spares strøm og fejlskud. Lyndetektoren og dens konstruktion er hjemmelavet.
|
|
For at afprøve og indkøre den under så realistiske forhold som muligt, brugtes en Van de Graaf generator til at lave lyn, og jeg prøvede at fange disse lyn med kameraet.
Uret bruges til at bestemme systemets reaktionstid, og på tavlen i baggrunden er skrevet hvilke indstillinger der arbejdes med.
På den måde kan jeg se hvilke indstillinger der giver bedst resultat på de billeder systemet tager automatisk.
En nem måde at filme eller fotografere dyreliv på uden at forstyrre det er fotofælder. De holder vagt og bliver aktive når et dyr kommer forbi. Fordelen er at man ikke behøver være tilstede, det er også en fordel for dyrene idet det forstyrrer mindre. Ulempen er at fælderne ikke opdager hvad der sker uden for deres synsfelt.
Man placerer en fælde på et sted hvor man forventer at se noget interessant, og forlader stedet. Efter nogen dage vender man tilbage og ser om fælden har fanget noget.
Scoutguard fælderne har mange muligheder, men er ikke i stand til at holde til det barske udendørs liv i længden. Elektronikken nedbrydes, og jeg er efterhånden blevet helt god til at reparere dem.
Det kræver lodsejers tilladelse at opsætte fotofælder, og oftest er den betinget af man arbejder på steder hvor mennesker ikke færdes, eller at fælden er slukket i dagtimerne.
En diskret anbragt fotofælde på sin post.
En del af de mikroskopier der kan ses her på siden er optaget i et hjemmelavet mikroskop. Dette er lavet af gamle kameradele, men er nu blevet udskiftet med et moderne Bresser mikroskop. Til feltbrug anvender jeg fortsat det hjemmelavede mikroskop.
Bresser mikroskopet har bedre lyskilde, farvefiltre og bedre optik. Der er et fastmonteret CCD kamera på det, dog er adaptoren hjemmelavet.
Bresser mikroskopet giver dog flere muligheder, og den optiske kvalitet er bedre. bl.a. kan Bresser mikroskopet give lys både ovenfra og nedenfra, og er fysisk mere stabilt.
Her optages krystaldannelse i polariseret lys.
En ting er mikroskopet, noget andet er klargøring af præparater. Ved stor forstørrellse er det kun nogen få µm (mikrometer) der bliver skarpt, derfor skal præparaterne klargøres så de er så tynde som muligt. Ellers må man nøjes med mindre forstørrelse.
De redskaber man bruger til det er noget man samler med tiden og erfarer hvad der dur og hvad der ikke gør. En del af de ting jeg bruger har jeg erhvervet hos en russisk markedsssælger der har altmuligt teknisk udstyr, herunde rogså tandlægeudstyr. Meget af dette har vist sig velegnet til præparathåndtering, og er samlet i en lille kuffert.
Bresser Mikroskopet.
Klargøring af præparatet til Volvox optagelse. Vandprøven opkoncentreres ved filtrering. Derefter lægges en dråbe på et objektglas med fordybning. Der lægges dækglas over, og præparatet anbringes i mikroskopet.
<--- Klargøringen
Filmen der kom ud af det. --->
Her ses opstillingen til optagele af calcium der opløses i vand, tilsat phenolphtalein. Lyset der er fokuseret kommer bagfra, og diffuseres med et filter foran præparaet. Dermed får processen lys bagfra, hvilket mindsker forstyrrende reflekser i burettens glasvægge, og det giver lys nok til de højere optagehastigheder. Også det omkringværene lys i rummet er dæmpet for at undgå reflektioner, der er kun lys for at man kan finde rundt i mit meget trange laboratorium.
Denne opstilling blev også brugt med enkelte ændringer til en del af filmklippet med sikringer der springer.
© Kim Christensen 2014
Højhastighedsoptagelser fremstår når de afspilles som langsommere; man kunne også kalde det slowmotion. Det betyder at man bedre kan nå at se noget der ellers normalt foregår på meget kort tid. Det er ikke alle kameraer der kan det. Jeg bruger et Casio EX-F1, som nu er udgået af produktion. Opløsningen er ikke så stor. Skulle man have højhastighedsoptagelser i HD, kræver det et kamera i hundredtusindkroners klassen.
For at kunne lave højhatighedsoptagelser kræves masser af lys. Man kan bruge dagslys på en sommerdag med høj sol, eller punktbelysning med kunstigt lys.
Men ikke alle lyskilde egner sig. Glødelamper og LED lamper kan det være nødvendigt at forsyne med jævnspænding for at undgå interferens.
