Penticton er en Deerhound (Skotsk Hjortehund), født i Koberg ved Hamburg hos familien Köppen. Pentictons mor Ginger stammer fra Canada, derfor har kuldet fået navne efter Canadiske lokaliteter, og Penticton er en lille by i det vestlige Canada. Byens motto er "a place to stay forever".
Kuldet kort efter fødslen.
Lille Penticton.
Den skotske hjortehund er en af de mere sjældne mynder, på et tidspunkt var den ved at uddø helt, men racen blev reddet i sidste øjeblik. Ved første øjekast kan den minde om en irsk ulvehund, men den er lettere bygget, og hovedet har en helt anden form. Det er dog ikke tilfældigt at de to racer har visse fælles træk. Da den irske ulvehund var ved at uddø som race blev den rekonstrueret med bl.a. skotsk hjortehund, og andre racer. Da samme skæbne senere var ved at ramme de skotske hjortehunde blev der indkrydset irske ulvehunde. Racen omtales internationalt som Deerhound, en betegnelse som også har vundet indpas i mange ikke-engelsktalende lande.
Sovende uskyld.
Med familien ved stranden.
Lidt om Penticton:
Penticton er født i Tyskland, hvor også de fleste af hans søskende bor, men en søster bor i Canada - nær ved byen Penticton som han er opkaldt efter, en anden bor USA, og en i Normadiet.
5 måneder gammel vejer han 27½ kilo og skulderhøjden er 66 cm - og halen er 60 cm lang!
Han har et meget blidt og roligt væsen - men kan løbe stærkt når han har lyst.